Min baggrund

For godt 33 år siden begyndte min rejse i homøopatiens verden. Jeg startede ud, som de fleste homøopater, med at studere klassisk homøopati, homøopatiens historie, antroposofi og åndelig livsvisdom – senere studerede jeg moderne homøopati, som er det, jeg underviser i på skolen Center for Livskraft - men det, som kickstartede min brændende interesse, var, da jeg som ung sprogstuderende i Frankrig – jeg var først i tyverne - kom til en almindelig fransk praktiserende læge, og denne spurgte mig, om jeg ønskede homøopati eller allopati – altså om jeg ville have homøopatisk medicin eller konventionel medicin.

Der begyndte min søgen og studier udi homøopati.

Nu har jeg altid været en ulydig studerende. Min sjæl brænder efter konstant at lære mere og studere mere, og gennem alle tider har ”satte” lærere, der fremførte deres ”videns-skab” som den sidste sandhedsåbenbaring på en lang udviklingsvej af viden – homøopater eller ej – givet mig lyst til at finde døren. Viden vokser hele tiden, og eksamensbeviser er som et kørekort, først efter tilegnelsen skal man lære at bruge det i praksis.

Dette sammenholdt med mine medfødte åbne klarsyns- og følesanser og medie-samarbejde med den åndelige verden, som hele tiden har hældt inspiration ind på min vej fra mange forskellige sider – men som også kontant og konstant har givet mig lysten til at søge mere viden og ikke bare stille op som passiv modtager af andres viden – eller lade mig kue af svære omstændigheder (læs: mangel på tid penge og egne sundhedsmæssige udfordringer, mere om dette lige om lidt). Hvis der var indsigter og forståelser, jeg ønskede mig – eller svar på svære paradokser - skulle jeg nok finde det. Søg og du skal finde.

 Tidligt besluttede jeg, at mine medfødte evner ikke skulle bruges på spådomme eller ”afdødekontakt” (i gåseøjne, for døden findes ikke, der er sjæle med krop og sjæle uden krop) – ikke at de redskaber ikke kan trøste mange på en svær vej og åbner manges øjne for den åndelige verden – men det var ikke min primære opgave.  

I stedet for besluttede jeg at bruge mine evner i sundhedens tjeneste. Sundhed i krop, sind og ånd. Balance og styrke til krop, sind og ånd. I den del af mit virke har jeg derfor studeret og tilegnet mig viden om mange forskellige redskaber: forskellige kognitive og psykologiske tilgange, som jeg så kombinerer med de budskaber, der kommer fra åndens side til mine klienter – og til kroppen (som er sjælens bolig) kost og urter, vitaminer og mineraler, naturens vej og sjæl, miljø, fysiologi, anatomi, sygdomslære, konventionel medicin og homøopatisk medicin.

Sikke mange eksamensbeviser, jeg kunne have taget. Hvis jeg havde haft penge til det, ville jeg have været fast logerende på hele verdens universiteter. Heldigvis lever vi i en tid, hvor al viden er tilgængelig. Nogle gange skal man grave dybt og længe – og man skal lære at skelne i skidt og kanel - men den er der.

 

Som medie med åbne sjælsøjne i en fysisk verden ved jeg, at kroppen er sjælens lærebog i livets skole. Jeg ved det også, fordi min egen krop har været præcis det: en lærebog i, hvordan homøopati virker, hvordan urter virker, hvilken kost, der er sund – og hvilken der ikke er. Som medie har jeg vandret gennem alle lag af sind og psyke – og jeg kender de astrale monstre på gangen.

Da jeg også er sprogmenneske (bachelor i spansk, fransk og engelsk), forfatter og formidler, kan jeg slutte ringen, ved selv at være lærer og undervise, i det håb, at jeg ikke bliver en, der er sat i sine egne veje, men holder øjnene åbne for det, vi endnu ikke ved. Jeg føler, at så længe jeg kan lære af mine elevers spørgsmål og frit kan erkende, når der er noget, jeg ikke kan svare på – endnu – så er jeg nok ikke faldet helt ind i ”videns-skabet”.

Kroppen= sjælens lærebog i livets skole

Jeg er født med det, nogle læger kalder misdannelser, andre kalder dobbeltanlæg, altså dobbelt op af flere organer. Det er en arvelig tilstand. Inden jeg var 25, var jeg blevet opereret 17 gange. Min krops vævstype danner desuden mange knuder, og det førte til en fejloperation på et dansk sygehus midt i 20’erne – faktisk var det af den grund, jeg var ved den franske læge oprindeligt, men jeg valgte at tage hjem til DK og blive behandlet her. Operationen sendte mig til dødens grænse, lidt over, og tilbage igen.

Min krop er gennem årene blevet fyldt med konventionel medicin og anæstesi,- jeg har en masse ar (fortjenstmedaljer) og en masse direkte erfaringer med mange forskellige læger og konventionelle behandlingsmetoder.

Man kan ikke se det på mig. Jeg er ikke et offer. Det bliver man ikke, når ens grundlæggende værdi er, at livet er en skole, og kroppen er sjælens vej at indhøste sin viden på. Enhver oplevelse har givet mig en medfølelse, indsigt og styrke, som jeg ikke ville være foruden, men uden homøopatien er jeg ikke så sikker på, jeg ville have været her i dag. Der er nemlig mange bivirkninger ved konventionel medicin. Selvom den reddede mit liv, så led jeg af følgevirkninger, der kunne have sat sig til noget meget alvorligt, hvis jeg ikke havde lært at behandle mig selv.

Så jeg satte mig – af både nød og lyst – ved læsepulten i Livets Skole. Den indledende viden om homøopatisk medicin erhvervede jeg mig ved fjernstudier via udenlandske homøopatiske skolers materiale – den danske huede ikke min pengepung - men jeg blev hurtigt til den ulydige elev, for der var efter min mening for mange paradokser i den klassiske tilgang og filosofi – og deres præsentation af homøopatiens grundlæggende virkemåde passede ikke overens med det, jeg sansede gennem mit klarsyn og fik at vide gennem mit samarbejde med den åndelige verden. Derfor brød jeg ud og gik mine egne veje.

Jeg søgte og fandt både gamle og nye homøopatiske værker, som jeg har læst, studeret og sammenholdt på originalsprog, fordi de fleste af dem ikke er oversat til dansk.

Dernæst gik jeg i gang med at nørde i alle de forsøg og al den forskning, der pågår i vores verden – ikke i DK, dertil er det officielle DK stadig for sat i konventionel tilgang – men i stort set alle lande, der har forskningskapacitet. De er kommet frem til noget meget spændende, der passer som fod i hose med det, jeg har set og sanset i årevis – og alligevel er det kun første spadestik i al den viden, vi er ved at bygge op.

Undervejs har jeg helbredt min krop – og dybt i mine celler ligger den viden, jeg underviser i.
Det er således både med jordisk erhvervet og åndelig erhvervet faglighed, at jeg på 25. år er behandler, underviser og foredragsholder.

Jeg ved, at jeg ikke er alles kop te. For jeg følger ikke strømmen. Det er også okay, vi må gerne være forskellige og have forskellig tilgang.
Derfor er det bedst, at vi lige snakker sammen, før du bliver studerende i min skoles rammer.

 

Min skoles undervisningsmateriale

På Center for Livskraft underviser jeg ud fra et kompendium, jeg selv har skrevet. Det er en delvis oversættelse og delvis sammenstilling af klassisk homøopatisk viden, moderne homøopatisk viden og MIN homøopatiske erfaring og indsigt.

For at højne kvaliteten i den viden, mine elever erhverver sig, er der for hvert afsnit afleveringsopgaver, der bedømmes efter 7-skalaen. Der er midtvejstest og afsluttende test, der skal bestås med mindst 70% - og en afsluttende hovedopgave, der bedømmes efter 7-skalaen af både lærer (mig) og en ekstern censor, som selv er homøopat.

 

På min skole er eksamensbeviset som et kørekort. Jeg opfordrer altid til, at man bruger sin viden, for det er gennem erfaringer, at reel viden kan sidde i celler og sind. Jeg opfordrer til, at man også bliver ved med at søge flere indsigter.

Homøopatisk medicin er fantastisk, men erstatter ikke sund kost og levevis. Til gengæld kan medicinen underbygge og støtte i en stærk, lægende proces.

I krop, sind og ånd.

Livets Skole stopper aldrig.


 

Kh

Dorthe

medie, homøopat, lærer og formidler på mange plan

Søgning